I dag er det Isaac fødsesldag.. hurra......

[Deleted]

Den Utætte Kedel
18:57

Det var ikke just fordi at vejret var med Isaac. Det havde regnet voldsomt de sidste to dage, og på Isaacs fødselsdag var det ikke just anerledes. Vinden var kold, det regnede kraftigt - man skulle tro man var ramt ind i regntiden i Asien.

Isaac havde fødselsdag idag, og da han aldrig havde holdt sin fødselsdag, var der intet nyt - han gjorde det heller ikke det her år.

Isaac havde været på den utætte kedel hele dagen, han havde lejet et værelse og haft møde med en af hans kontakter. Denne mand havde brugt de sidste 3 måneder på at søge efter usynlighedskappen, uden held. En frustrerende opgave, men det var de andre også. Isaac søgte selv, konstant igennem bøger og materiale Ingen vidste hvor de blev af, ingen vidste om de var ødelagt. Isaac var fuldkommen fast besluttet, de var der ude. De var ikke ødelagt. Du kan ikke ædelægge noget som døden har skabt. Det var en fuldkommen vanvittig tanke.

Isaac sad nu for sig selv i et hjørne, og kiggede ned i sin whiskey. Hans udstråling fejlede ingenting, han var ligeså stolt og sikker som altid - dog var han ikke omringet af sin normale horde af folk. Nogle enkle folk gik forbi ham og ønskede ham tillykke. Isaac var iført et gammel gråt jakkesæt, samt en sort skjorte. På bordet foran ham lå to tallerkener, hvor der lå en enkel serviet på den ene.
Han så op med sine lyseblå øjne, og fandt blæk og pen frem - samt et stykke pergament frem, hvorefter han begyndte at nedskrive.

"Den stærke højreorinteret fløj har igennem de seneste dage udtalt sig om mugglefødte troldmænd og hekse.. Deres syn på ikke-fuldblod trolmænd er forkasteligt. Da alle troldmænd og hekse er lige uanset blod. Hvis vi skal skabe et nyt rige, så skal vi..."

Isaac havde været en del op i medierne de seneste par dage, netop på baggrund af hans udtalelser om de ekstreme højerorinteret troldmænd. Han bremsede sig selv og slap pennen, hvorefter han tog en tår af sin whiskey og så op.

[Deleted]

Den piskende regn havde fordrevet alt liv fra gaderne. I ny og næ passerede en bil forbi, men ud over det var der ikke et levende væsen i miles omkreds. Noelle søgte ned af et langt stræde til den utætte kedel. Hendes ellers store, krøllede hår var nu kedeligt og fladt og klistrede til den slanke hals. Det var ikke mere end et par dage siden hun havde forladt Azkaban efter 2 år med lyden af bølger og silende regn, som nu. Følelsen af endelig at mærke den på sin hud, endelig at føle hårerne rejse sig oprigtigt og mærke vandet løbe ned af sig, var fantastisk, for sandt at sige, så var det, det første hun havde følt i to lange år ud over tomhed.
Det havde stået på i flere timer og nu hvor vinden også tog til og mørket havde lagt sig, så var det for koldt. Hun stirrede lige frem for sig med de hasselbrune øjne og så intet andet end svage lys gennem den tåge som regnen nærmest dannede. Idet hun nåede døren skubbede hun den op og trådte ind på kroen. Både hendes top og bukser var så gennemblødt at hun dryppede på gulvet og ret hurtigt havde fået skabt sig en større vandpyt for sine fødder.
Uden at fortrække en mine, lod hun døren glide i og bevægede sig op mod baren trods hun ikke ejede så meget som en galleon, men lidt varme og ly kunne man vel ikke fornægte hende?
Hvad man ikke ville give for en kop dampende the i dette vejr, men desværre hverken orkede eller gad hun at gøre sig besværet der skulle til, desuden så var det sidste hun ønskede, at blive placeret i Azkaban på ny, det sted var værre end de værste skrækhistorier der gik rundt omkring.

[Deleted]

Gang på gang var der kommet folk ind, nogle man kendte andre man ikke anede hvem var - fælles for dem alle, var at de var våde. Driv våde. Regnen havde trods alt stået på i flere timer, ja for ikke at sige hele dagen. Den utætte kedel lå på en gade i mugglerverden, hvor folk ikke lagde mærke til den. Så når folk kom ind vidste man det var en heks eller troldmand. Sjældne gange dukkede der en fuser op, hvilket jo var en forfærdelig ting i sig selv. Isaac var forudundret over hvor blinde muggler var, hvor meget de ikke kunne se det som var lige foran næsen på dem.

Nu åbnede døren sig igen og en drivvåd kvinde dukkede op, hun så ud som om hun virkelig kunne bruge lidt tid foran pejsen. Isaac tog en tår af sin whiskey og lændte sig tilbage. Det var klart mere fornuftigt at søge ly end at stå ude i regnen, man ville hurtigt gå hen og blive syg. Selvfølgelig kunne det fikses med nogle miksturer, men det er aldrig skægt at være syg.
Isaac klørede sig på kinden, og hans blik hvilte på kvinden som var kommet ind, men rystede så på hovedet og så ned i sit papir igen.

[Deleted]

Kroen var temmelig fyldt til aften taget i betragtning af hvad den ville være på en ganske normal hverdagsaften. Noelle bekymrede sig ikke synderligt om nogle af dem i dette øjeblik, hun var en kvinde der oftest havde blik for sig selv og alt andet var mere eller mindre ligegyldigt. Nogle af de gennembløde lokker, forsøgte hun at stryge bag ørerne, hvilket ikke lykkedes særlig godt. Udsigten til at skulle sove i gyden bagved i nat, var ikke ligefrem fristende.
Halvvejs på sin færd op mod baren, stoppede hun op og lod det lidt tomme blidt løbe hen over hver enkelt at kroens øvrige gæster. Der var både mænd og kvinder, sågar familier som havde søgt læ for det sjaskede vejr og i stedet nød en middag ude. Det gik op for hende at hendes mave knurrede.. hvornår havde hun sidst spist? Det måtte være måltidet et par timer inden en auror havde hentet hende for at bringe hende til ministeriet. Det lidt skarpe blik stoppede ved manden i hjørnet der så ud til at være fordybet i sit papir - hvad end det var for noget. Hun havde ikke tænkt sig at spørge ham. Hele hans kropssprog skreg på autoritet og magt på en eller anden underlig måde, hvilket betød at han med største sandsynlighed ville have været det perfekte offer hvis ikke hun havde været så udkørt og ligegyldig.
Et øjeblik overvejede hun faktisk at gå hen til ham, smørre charmen på, men det blev ikke til meget andet end en eftertænksom stirren, før hun til sidst satte sig op til baren. "Hvad siger du til at give mig en kop the på huset, og jeg til gengæld viser mig din taknemmelighed i baglokalet bagefter?" spurgte hun og lænede sig frem mod den aldrene bartender med et indgående blik.

[Deleted]

Isaac underskrev papiret, og lagde sin pen. Det var et fuldt dokument, med en simple men perfekt beskrivning af det britiske troldmandsrige. I denne verden var der ikke plads til hverken de ekstreme fuldblods-psykopater og heller ikke til folk som var for muggler-venlige. Disse mennesker var desværre dem som skulle fjernes, samtidig var det jo Isaacs fornemmeste opgave at underlægge sig hele Storbritannien. Muggler var på alle punkter underlegne, deres besynderlige teknologi og deres besynderlige historie - det var jo ynkeligt, de kunne ikke gøres halvdelen af hvad en troldmand kunne? De var dem underlegne, og nogle burde gøre dem opmærksom på det. Isaac foldede papiret sammen og tog et af lysene og hældte stearin på, hvorefter et segl løftede sig ud af lommen på ham, og stemplede det. Symbolet af dødsregalierne kom til syne.

Isaac lod fingrene trippe hen af bordet, og gav en rytmisk lyd og så op på kvinden, som hviskede til bartenderen.
"Jake, giv hende mad og drikke på min regning, og lad så vær og generer hende igen. Hun hundefryser jo.." sagde han overlegent og så fast på Jake, som nikkede og begyndte at lave en kande the. Isaac trak sin trylle stav og lavede et lille sving, hvorefter en kraftigt varme fløj imod hende. En simple besværgelse, men den gjorde end tør - så hun ikke sådan stod og hundefrøs.
"Selv tak." hans stemme var høflig og charmerende - han lod sine lyseblå øjne hvile imod hendes. Han lod elegant sin tryllestav forsvinde igen ind i jakkesættet.

Jake stilte en kande med the foran hende, samt en kop og sagde så imens han kiggede ned i bordet.
"deres mad kommer om lidt"
Isaac tog sin flaske whiskey og hældte op i sit glas igen.

[Deleted]

Bartenderen så et kort øjeblik på hende med et begyndende drømmende blik, der falmede i samme øjeblikket den fremmede stemme lød et sted bagved dem. Han skulede mod et ukendt fjernt hjørne i et langt øjeblik mens et tilfredst smil formede sig på hendes læber. Først da Jake vendte sig om for at lave the, vovede hun at dreje sig let på stolen for at søge den varme stemme der havde talt et sted bag hende. Hendes blik endnu engang engang på manden i hjørnet hun netop havde brugt lange sekunder på at betragte.
"Og jeg som troede at de gode mænd var udryddet," mumlede hun mere for sig selv end til ham. Begge albuer lagde hun par bardisken og lænede sig tilbage mens hun lidt imponeret sad og betragtede ham. Den varme brise, fik hårerne til at lægge sig ned igen, det var som om en dyne blev lagt om hende. Hun var ikke fuldstændig tør men hendes våde hår begyndte at blomstre i de typiske, ustyrerlige krøller.
Hun tog kanden med the og strøg ned mod det lille bord, var der lige var plads til at hun kunne glide ned overfor ham. Hun havde ikke manerer nok til at spørge først, men slog sig bare ned. "Havde jeg vidst at du gav, så havde jeg bestilt noget stærkere," konkluderede hun og sendte hans glas whiskey et lidt misundeligt blik. The var nok bedre når alt kom til alt, og hun var for sulten og tørstig at brokke sig oprigtigt.

[Deleted]

De fleste herinde vidste hvem Isaac var, han var en magtfuld troldmand - som havde et markant temperament, men var en mand med visioner og klare linjer, ikke mange mennesker stilte sig i hans vej. Den eneste kamp Isaac havde måtte trække ud var hans kamp imod ministeren for magi. Hvem af de to som skulle have magten..
Han betragtede kvinden som gik hen imod ham, hun havde nogle flotte kvindelige træk og nok det smukkeste ansigt som Isaac havde set. Han tog sin whiskey op til læberne og tog en tår.
"Hvis du havde vist jeg ville give, var du ikke gået hen til bartenderen først." sagde han og vejede glasset med whiskeyen i hånden. Han så på hende og løftede blikket.
"Du kan bestille hvad du vil, du ser ikke umiddelbart ud som du har fået et ordentlig måltid i et stykke tid" sagde han og lod blikket hvile imod hende. Hun havde en anelse mere markeret kindben end man normalt ville have, selvom man var tynd. Så det var nok mere et tegn på at hun ikke havde fået helt nok mad.

Isaac lændte sig tilbage i stolen og lod ikke til at lade sig blik rykke sig fra hende. Han smilte venligt og sagde med en rolig fødselsdag.
"Hvad kan jeg gøre for dem?" spurgte han nysgerrigt og smilte til hende. Isaac var lidt forudundret over at hun ikke vidste hvem han var, hvilket var en rar ting faktisk. Denne kvinde havde en speciel udstråling. En man ikke så blandt normale magikere, hvad var det som gjorde hun var mere interessant end så mange andre. Hvor lå hendes kvaliteter henne?

[Deleted]

Modsat alle andre på kroen, så havde Noelle ingen idé om hvilken mand hun sad overfor. Jo han udstrålede da magt og var uden tvivl velstående, men det sidste hun interesserede sig for var politik og den slags. Hvad der derimod interesserede hende var lov og hvordan man kom uden om dem. Hun slog sig ned overfor og lod ret åbenlyst hendes lidt ligegyldige blik glide op og ned af ham en kende overvejende. "Sandt, men du lignede ikke ligefrem en der gav almisser til de fattige," påpegede hun og hældte theen op i sin kop hvor den kunne stå og dampe lidt.
Med hende skulle man tage sig i et agt for hvert et ord sagt, hun tog tingene ret så bogstaveligt. "Jake? Send en whisky med den mad," kaldte hun uden at tage blikket væk fra denne fremmedes.
Han var måske ikke den rette man at provokerer, men det var nu engang hvad hun gjorde. Hendes ansigt var magert og tøjet skjulte det lidt men det samme var hendes krop, fængselsmad var langt fra det bedste så et ordentligt måltid var kærkomment.
Hun lagde hovedet på skrå og forsøgte at stryge de store krøller om på skuldrene så de ikke faldt over hendes ansigt. "Du kunne give mig tag over hovedet for i nat?" foreslog hun uden at lægge fingre i mellem. Selvfølgelig var den slags aldrig gratis og ja hun lagde sig gerne ned ved ham, han var en flot mand modsat andre mænd hun havde været tvunget til at købe sig ind ved.

[Deleted]

Varmen var rigtig begyndt at sprede sig inde i krostuen. Hun virkede virkelig som en kvinde med ben i næsen, og han forstod også hun var en kvinde som tog handling bag ord. Han fik et smil frem på læberne, da hun kommanderede med Jake.
Isaac sad og betragtede hende imens hun talte. Hun havde ret på mange punkter, han lignede ikke en som gav almisse, det gjorde han heller ikke - han kunne dog ikke fordrage Jake, så var måske også en kombination med det, hun havde været så heldig at få en betalt aften.
"Jake, giv kvinden hvad hun pejer på i aften.." sagde han beslutsom og irettesættende, som om Jake havde lavet en stor fejl.

Isaac greg fat om sit glass, og tog en tår.
"Tror du får svært ved at få et værelse i nat. Der er fyldt op, på grund af regnen." sagde han og lod hans rolige charmerende øjne hvile i hendes.
"Jeg skal nok sørge for dem i aften. Hvis du besvarer på følgende spørgsmål" sagde han og lod sine fingre glide igennem ilden fra et lys. Det lå naturligt til Isaac at irettesætte folk, specielt en som Jake som en gang havde serveret en kop dårlig the til ham. Hvis han havde selskab med kvinden hele aften, så vidste Jake også hvor hans plads var.
"Deres navn?" spurgte han nysgerrigt og lod fingrene glide ud af ilden idet det blev for varmt.
Det var det eneste han var interesseret i, hvis hun svarede ham på det - ku' hun få hvad hun pegede på.

[Deleted]

Jake var tilsyneladende ret træt af at blive kostet rundt med, i hvert fald skumlede ham meget olmt til dem. "Jeg tror han er træt af os," egentlig var det bare en konstatering. Hun begravede sine fingre i det store hår og hvilede hovedet mod håndfladen.
Det måtte være hendes heldige aften, særligt eftersom hun tilsyneladende ikke skulle kæmpe særlig meget for sagen.
"Jeg tror det er hvad enhver kvinde drømmer om at høre en mand sige," kommenterede hun med antydningen af et smil der dog forsvandt inden det rigtigt bredte sig. Hun lod pegefingeren løbe langs krusets kant en runde.. to runder før hun hævede det og nippede til den varme væske.
Jake kom efterfølgende ned med en tallerken og et glas whisky og en meget mut mine. "Årh ikke så sur skat, det var bare ikke din heldige aften," hun så på ham med et falsk trist blik og gjorde tegn til at han skulle gå. Bare duften af maden provokerede maven til en rumlen igen. Noelle trak tallerkenen hen til sig og tog en bid af en kartoffel mens hun så op på ham. Han ville lege? "Fint lad os lege," hun lagde bestikket fra sig og rettede ryggen til afventende. Hun tænkte sig om et øjeblik. "Noelle," svarede hun kortfattet. Efternavnet var ligegyldigt, hun brød sig ikke om at kunne blive opsnuset og var derfor ret privat.

[Deleted]

Hun havde ret, det virkede til Jake nu var begyndt at få nok. Først var hans scoring blevet taget, hvorefter han blev kostet rundt med. Isaac måtte erkende at han en sjælden gang havde fundet en person interessant. Han lod fingrene mærke på glasset og lyttede til hende og svarede så;
"Du misforstår, jeg er ikke en almen mand, som Jake der.." sagde han og lod sine øjne hvile på ham, imens han stilte maden.
"Jake handler på instinkt og når en smuk kvinde giver ham et tilbud, tager han imod." sagde han og hældte whiskey op i sit glas. Isaac så lidt eftertænksomt ud, men fik et smil på læberne som fik han til at vise nogle vide tænder.
"Jeg falder ikke i med begge ben, på trods af du har vundet min interesse, hvilke ikke sker særlig tit.."
Isaac tog sin pen og blæk, hvorefter det blev lagt ned i lommen. [b]"Jeg er langt svære at udnytte"[/b] [/font][/font][/font][/font][/font]Han betragtede hende imens hun tog kartoflen og spiste den, hun havde selv en charmerende måde at spise på. Det irriterede altid Isaac vis han fik interesse for en person. Noelle, et kønt navn - intet efternavn? enten var hun meget privat eller så skjulte hun noget.
"Noelle.." sagde han og tyggede på navnet og lod blikket hvile på hende. Isaacs udsagn om han var langt sværre at udnytte, følte han ikke rigtig passede lige med den her kvinde. Hun kunne nok få ham til at gøre en del, lige nu ihvertfald.
"Jeg hedder Isaac K. Peverell"

[Deleted]

Noelle havde muligvis været lidt hurtig til at kaste sig selv for løverne i desperation efter ikke at skulle sove i gyden i nat. Der ville komme flere regnfulde dage som dette, men det handlede nok bare om at tage en dag af gangen. Hendes blik løb fra ham til Jake med et lidt overvejende blik. "Aha.. så sig mig, hvad gør dig til noget mere særligt?" spurgte hun og lagde overhovedet ikke skjul på sin uvidenhed. To år i Azkaban efterlod ikke ligefrem nogen med chancen for at følge med i hvad der skete i verden uden for.
"Og det gør du ikke?" indskød hun og viftede lidt med et mørt stykke kød på gaflen, før hun fangede den med tungen. Det var det bedste mad hun havde fået i flere år.
Trods han virkede mere reserveret så fandt Noelle nærmest en udfordring i at bevise anderledes både for ham selv og for hende og hun var ikke en kvinde der gav op uden videre. Hendes rosa læber fortrak i et skævt smil. "Så hvis jeg tilbød dig at vi kunne gå op på dit værelse, og udforske edens have, så ville du afvise?" spurgte hun blot for at være sikker. Var han gift? Hun kastede et blik på hans hånd. Ingen ring, men det var ikke altid så afslørende.
Hun nikkede roligt uden at kommentere det yderligere, i stedet tog hun det fyldte whiskyglas og tog en mindre tår. "Godaften Isaac Peverell," hilste hun og tog en ny bid. Der var ingen tegn på at hun genkendte det, for det gjorde hun ikke.

[Deleted]

Hun havde tydeligvis ikke fulgt med i nyhederne i et godt stykke tid. Igennem de seneste år havde der været kæmpe debatter om hvem af de to førende politiker som skulle styrer ministeriet. Den erfaren og nuværende minister eller den unge og visionære Isaac.
Situationen var nu, at Isaac næste mål var at få alle de unge magiker over på hans side - så havde han nemlig sikret fremtiden. Isaac var igang med at udvikle nye love for muggler, og hans største ønske var jo klart at fjerne Statute of Secrecy. Det var hans største mål, at gå direkte ind og sørge for at mugglerne fandt deres plads. Dog valgte Isaac ikke at kommenterer på hendes uvidenhed.
"Jeg er manden som skal skabe det britiske troldmandsrige." det lød som det var det mest normale i verden at skabe.

Da hun begyndte at hentyde til at han var ligesom så mange andre mænd, måtte han bide sig selv i nakken.
"Nu sidder vi lige og synkroniserer, så ville umiddelbart være upassende at gå op på mit værelse. Her og nu.." sagde han bestemt(selvom en dygtig menneskekender ville kunne høre usikkerheden i hans stemmer). Isaac tog hurtigt en tår af sin whiskey og smilte en smule overlegent til hende.
"Så sidder vi her og for første gang i mit liv, fejre jeg min fødselsdag med én person.."

[Deleted]

Politik havde aldrig interesseret hende i det hele taget, hvis man spurgte om navnet på den nuværende minister, ville hun nok bare foreslå det første og det bedste som havde det været en gætteleg. Mens tavsheden lagde sig for en øjeblik, udnyttede hun muligheden til at tage et par bider mere. Der gik ikke lang tid før tallerkenen henlå tomt foran hende, og hun følte sig stopmæt. Hun så op på ham og vidste for et øjeblik ikke om hun skulle græde eller grine af ham. "De er sandelig en mand med visioner, hva?" sagde hun og kunne ikke lade være med at ryste lidt på hovedet. Hvorfor tiltrak hun altid de ministerielle tumper?
Den lille snert af usikkerhed havde hun lynhurtigt opfanget. Det var en nødvendighed at spotte selv små signaler når man levede på gaden og oven i købet altid levede med en fod ud over den ene klippekant. Hun var vovet, og slyngede ud hvad der passede hende dermed ikke sagt at hun ikke overvejede sine ord, det gjorde hun ret ofte. "Hvis du anser mig for at være en passende kvinde, så er jeg både smirgret og imponeret, for det er nok det sidste jeg er," erkendte hun ærligt. Der var ingen grund til at gøre sig til noget man ikke var også selvom han var en respektabel mand og hun bare var en hjemløs eksfange.
Efter at have lagt sit bestik hævede hun hånden og viftede lidt med pegefingeren med et flabet glimt i øjet. "Deres smil er ganske vidst charmerende, men det narre ikke mig," påpegede hun blot og færdiggjorde sit eget glas med den brændende fornemmelse hele vejen ned gennem halsen. "Fødselsdag? Jamen dog tillykke, det er bare endnu en grund til at lade mig gøre dig selskab natten over," tilføjede hun sigende.

[Deleted]

Det var let at læse hendes ansigtudtryk og Isaac løftede et øjenbryn og så på hende med nogle meget alvorlige øjne.
"Visionen for at få troldmænd og hekse ind i nye æra, en æra hvor vi ikke skal leve i skyggen af muggler. En ære hvor man ikke bliver smidt i fængsel for at udøve magi foran muggler, eller som mindreårige." sagde han med en fast tone. Ingen skulle belærer ham om hvordan denne verden skulle fungerer. Især ikke en kvinde, som tydeligvis ikke havde fulgt med i nyhederne igennem de seneste par år. I bund og grund havde Isaac jo ingen fornemmelse for den her kvindes overbevisning, men ingen skulle sige ham imod. Hvis man ikke var med ham, var man imod ham. Noelle så i Isaacs øjne ud til at være tilfreds med sin portion mad. Det så nærmest helt sundt ud for hende, at have spist sådan en stor portion mad.
"Smagte måltidet dem?" spurgte han høfligt og rettede på sin flaske med ildwhiskey. Han fyldte hendes krystal glas op med den lysebrune væske.
"Lad os se hvad aften bringer os, så må vi se hvem af os der for ret."
Natten var ung, og smutte op på værelset ved en kvart i otte tiden var dog lige lovlig tidligt nok. På trods af hun tilbød samleje.
Isaac vidste ikke helt hvordan han skulle skrue den her kvinde sammen, selvom nogle karaktertræk skreg fra hende.